BORGMESTEREN FLYTTER SIT KONTOR TIL KIRKE HYLLINGE

Onsdag den 24. juni flytter borgmester Carsten Rasmussen sit kontor til Kirke Hyllinge. Du kan møde ham i Vores Sted-vognen midt i byen på Trekanten ved Slagter Anders mellem kl. 10 og 18.

Fra kl. 10-12 og 16-18 er der åbent kontor – her kan du bare lægge vejen forbi. Og hvis du ønsker et mere formelt møde, kan du booke det i tidsrummet mellem kl. 12 og 16. Skriv til carr@lejre.dk for at booke et møde. 

Formålet med besøget er at komme endnu tættere på livet i byerne og alt det, der optager den enkelte borger i Lejre Kommune. Ordet er frit, alle emner kan tages op, og alle er velkomne – uanset om man bor i Kirke Hyllinge eller et andet sted i kommunen.

Skriv et svar