Lørdag d. 25. August var Kirke Hyllinge Byforum vært for årets høstmarked. Vi mødte en masse glade medborgere, der var mødt op for at se hvad der skete på Trekanten.
En stor tak til de besøgende men bestemt også til de butikker/forretninger der tog sig tid til at komme ud i lørdagssolen. Her var blandt andet: Slagter Anders, Cantinos, YouSee og os selv fra Kirke Hyllinge Byforum. Derudover delte vi på vegne af Fakta lækker frugt og en vand til de første 50 gæster, og Meny delte ostesnacks ud til børn og barnlige sjæle. Også en stor tak til Østervang der skabte stor glæde blandt de små med fåret Jørgen, geden Svend og alle deres venner.
Husk at støtte op om vores arbejde i byen – dette kan gøres på flere måder – i form af tid som frivillig til et af vores arrangementer og/eller ved at blive medlem af Kirke Hyllinge Byforum. Det koster 250,- for et år, se mere i vores brochure eller kontakt os via vores hjemmeside.
/Sanne & Christina